lørdag den 29. marts 2008

Dyrk motion under graviditeten












Sundhedsprojekt fastslår, at gravide bare skal fortsætte med træningen.

”Kan jeg fortsætte med at spille badminton tirsdag aften eller løbe min daglige tur under graviditet,” spørger mange gravide sig selv og deres læge.

Ja, du kan trygt følge retningslinjerne om at dyrke motion under graviditeten, for det øger ikke risikoen for at føde for tidligt. Netstedet mama.dk har kigget på tal fra projektet Bedre Sundhed for mor og barn, som en stor gruppe gravide kvinder i Danmark deltog i fra 1996-2002. Projektet skal give mere viden om, hvordan graviditetsperioden påvirker barnets sundhed, og de mange indberetninger fra kvinderne følges stadig op.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i dag fysisk aktive kvinder at fortsætte deres aktivitetsniveau som hidtil, mens ikke-aktive kvinder anbefales at øge deres aktivitetsniveau i forbindelse med graviditet. Raske gravide kvinder anbefales min. 30 minutters moderat træning om dagen.



Ingen kommentarer: