Wii Fit

Er det muligt at tabe sig, komme i form og have det sjovt, mens man gør det? Træningsspillet »Wii Fit«, der kom på gaden i går, forsøger at gøre det, som Jane Fonda aldrig helt formåede.



Man kan sige mange gode ting om computerspil, men det er svært at påstå, at man kommer i fysisk topform af at sidde stille foran skærmen og spille. Der er ligefrem dem, der mener, at elektronisk underholdning bærer en del af skylden for den globale fedmeepidemi blandt børn og unge. Den japanske spilgigant Nintendo leverer med »Wii Fit« et modspil, der både dæmmer op for kritikken og samtidig gør deres konsol endnu mere tiltrækkende for de brede masser.

Wii Fit, der blev lanceret i går, er nemlig intet mindre end en personlig fitnesstræner, yoga-terapeut, aerobicinstruktør og legekammerat smeltet sammen og formet som en stor, hvid badevægt med tilhørende spil. Den kobles til Nintendos spilkonsol Wii, som allerede er blevet meget populær, bl.a. fordi man skal bevæge sig foran skærmen, når man spiller. Og den leverer et træningsunivers, hvor målet er at forbedre din balance, styrke musklerne og øge forbrændingen, alt imens du morer dig.

Faktisk byder »Wii Fit« på en anderledes og mere engagerende oplevelse end noget andet stuetræningskoncept, jeg før har stiftet bekendtskab med.

Det første der sker, da jeg tænder for spillet, er, at det såkaldte »Balance Board« bliver vakt til live og skriver venlige, men bestemte beskeder til mig på skærmen. Jeg stiller mig på boardet, indtaster højde og alder og efter et par balanceøvelser udregner badevægten både mit Body Mass Index (BMI) samt min såkaldte »Wii Fit-alder«. Teorien er, at jeg ved at forbedre balancen og styrke muskulaturen kan nå tættere på mit ideal-BMI og opnå en Wii Fit-alder, der svarer til eller er yngre end min rigtige alder. Herefter skal jeg oplyse, hvor meget jeg vil tabe mig og hvor længe det vil tage.

Og så er det ellers i gang med træningen. Wii Fit er bygget op omkring fire kategorier: yoga, aerobics, muskeltræning og balancespil. Inden for hver kategori er der en mængde øvelser, der skal klares, og de spænder indholdsmæssigt over alt fra at lave armbøjninger, udføre klassiske yoga-stillinger, hulahop-vridninger og maverulninger til at gå på line, nikke til fodbolde, stå på slalomski og sågar jogge gennem en virtuel park.

Personligt har jeg klart de største vanskeligheder ved yoga-delen, for min smidighed forsvandt engang sammen med studenterhuen, og derfor bliver jeg næsten ikke irriteret, da spillet gentagne gange under øvelserne spørger mig, om jeg normalt har problemer med at gå lige på gaden. Træningshumor er en svær ting at mestre, men når den kommer fra en skrivende badevægt, virker det underligt nok ok. De mange små øvelser er til gengæld et af de mere geniale elementer ved Wii Fit, for jeg når simpelt hen ikke at kede mig, før øvelsen er forbi, og jeg skal i gang med noget nyt. Ganske vist bygger de fleste øvelser på grundprincippet om at flytte tyngdepunktet på boardet, men Nintendos udviklere har gjort en dyd ud af at variere dem så meget som muligt, og samtidig åbnes der med jævne intervaller for nye øvelser. Et klart plus for alle os, der har brug for at blive distraheret væk fra den tanke, at motion dybest set er dødssygt. Efter hver øvelse bliver resultatet så offentliggjort, jeg får point efter hvor godt øvelsen er blevet udført, og tiden jeg har brugt på at udføre den, bliver til statistik, der følger min profil. Også her virker Wii Fit som et gennemtænkt redskab, og jeg får indtrykket af, at det virkelig gerne vil hjælpe mig. For ved at bogføre resultaterne er det nemt at følge min egen udvikling, og det skaber motivation og lyst til at fortsætte. Og næste dag, da jeg tænder for maskinen, er jeg mere end klar til at vise både maskinen og mig selv, at jeg er på rette vej.

Efter et par dage i selskab med Wii Fit må jeg således blankt erkende, at jeg faktisk har det rigtigt skægt med det og samtidig også går rundt og er lidt øm i ballerne. Jeg har ifølge vægten tabt 0,2 kilo, hvilket måske ikke er banebrydende vildt, men måden, det er sket på, opvejer helt klart det spinkle resultat. For det er uden tvivl mine nemmest tabte kilogram nogensinde. Og egentlig er jeg klar til at fælde den konkluderende dom, at Wii Fit er en genistreg fra Nintendos hånd. Men for at være helt sikker hidkalder jeg professionel assistance i form af Anders Witzel, der til daglig er personlig træner og såkaldt »Weight Coach« i firmaet WeightCoaching.dk.

Han er også positiv: »Det er et rigtigt godt redskab til at komme i gang med at dyrke motion,« siger han efter at have prøvet step-programmet, der er en af øvelserne under Aerobics-delen. »Er man ikke vant til at dyrke sport eller bevæge sig særligt meget, kan man sagtens få noget rigtigt godt ud af dette.«

Ifølge Anders Witzel er spillets største svaghed, at det læner sig for meget op ad BMI-tallet, som er et brugbart generelt tal, men ikke har godt af at stå helt alene: »BMI er bedst at bruge som målestok for folk, som aldrig har trænet før, for her siger det noget ganske præcist om forholdet mellem en persons vægt og højde,« fortæller han. »Men lige så snart man går i gang med at træne sin krop, bliver BMI mere usikkert, for tallet skelner ikke mellem eksempelvis vand, fedt eller muskler. Jo mere du træner, jo tungere bliver du, og det vil i Wii Fits tilfælde betyde at dit tal bliver dårligere og dårligere, efterhånden som du kommer bedre i form. Og det er jo lidt paradoksalt.«

Til gengæld mener Anders, at Wii Fit har fat i den lange ende, når det drejer sig om motivation. »Det helt afgørende for at tabe sig er, at man ikke mister motivationen, og her leverer spillet mange gode features, bl.a. at man hele tiden kan følge sine resultater og efter hver enkelt øvelse ser den tid, man har brugt blive, puttet i en slags sparegris. Det er vigtigt, at man får visualiseret sine fremskridt.« At spillet så mangler lidt hist og her, og bl.a. godt kunne være bedre til at instruere brugerne i at varme op inden øvelserne og samtidig minde dem om, at vægttab sjældent kan opnås ved træning alene, men også kræver fokus på kostvanerne, trækker kun lidt fra i den samlede testscore. Anders går endda så langt som til at sige, at han rent faktisk godt kunne forestille sig at anbefale Wii Fit til sine kunder som en del af et samlet vægttabsprogram.

Med den slags lovprisninger i ryggen er der meget som tyder på, at Nintendo har gode chancer for at få et godt tag i folk, især de mange af os der leder efter en farbar vej mod sommertopformen. Personligt er jeg i hvert fald blevet så glad for min ny hvide badevægt, at den har fortjent en permanent plads under fladskærmen i dagligstuen.

http://wii.com/